jacob's journal

Ligesom fodboldkonflikten derhjemme er suspenderet, er vejblokaden af Kathmandu-dalen det også. I det mindste i den næste måneds tid. Sådan illustrerer overskrifterne forskellen på hvad der optager hhv. DK og Nepal disse dage.

Jeg har lidt på sidelinien fulgt med i hvordan medierne har beskrevet situationen; lige fra CNN der beskrev Kathmandu var i stor krise, da der kun er forsyninger til to dage – til konge/regerings-medier herover der nærmest fuldstændig negligerer situationen. Sandheden – som så tit – er nok et sted i mellem de to yderpunkter. I MS guest house kan det hele godt virke uvirkeligt, hvor alt er trygt og roligt, om end det ude på gaderne i Kathmandu heller ikke været specielt synligt, at byen har været afspæret. En underlig oplevelse at skulle forholde sig til en konflikt i ens egen by kun igennem sekundære kilder.

Konkret har der været (og er) mere politi og militær i gaderne, og der har også været enkelte bombesprængningerne udført af maoisterne konkret rettet mod autoriteterne, men livet syens at gå videre på normal vis, og borgerne synes ikke at være specielt påvirkede. Selvfølgelig har det været det helt store samtaleemne i disse dage, og det skaber en generel utryg stemning, men der har f.eks. ikke været forsyningsproblemer, og man har kunnet (og kan) ganske frit færdes på gader og stræder. Jeg vil påstå, det fortsat er mere sikkert at færdes på gaderne i Kathmandu end f.eks. i så mange Latinamerikanske storbyer. Jeg har hørt og læst historier om, at priser på ex. grøntsager har steget grundet faldende udbud, hvilket mest har påvirket den fattige befolkningsgruppe, og det er nok også denne gruppe, der (som så tit) har været hårdest påvirket af konflikten om nogen.

Jeg ved, det udefra kan virke bekymrende det hele (det er det selvfølgelig også her), men der er stor enighed om, at dét maoisterne har formået ved at ’ramme’ Kathmandu, har været for alvor at gøre det internationale samfund opmærksomme på konflikten – og ikke mindst autoriteterne her i landet. Iflg. flere er dét, der er sket i Kathmandu i disse dage ingenting i forhold til det, der sker ude i lokalsamfundene – specielt i den vestlige del af Nepal. Det er selvfølgelig ikke nogen trøst – og retfærdiggør ikke nogens handlinger, men det beskriver lidt om kompleksiteten i konfliken, hvordan den kan ses fra så mange forskellige sider, og at man skal tage medierne med nogen gran salt. Skal man tage noget godt ud af blokaden, kan man håbe på, at de sidste dages begivenheder også kan være med til at sætte gang i fredsforhandlingerne, som mange går og håber på snart kommer i gang.

For mit eget vedkommende betyder afblæsningen af blokaden, at jeg kan komme på partnerbesøg (som det hedder i MS sjargon), og i morgen fredag drager jeg afsted – først til Pokhara fredag/lørdag og søndag til Butwal/Manigram, hvor jeg skal møde Radio Lumbini for første gang og også kigge på boligforhold osv. Jeg skal være afsted i alt ca. en måned, og glæder mig til for alvor at se Nepal – ikke kun herfra MS guest house.

Læs også om afblæsningen af blokaden på www.nepalitimes.com/update.htm

Jeg har bevidst hidtil ikke skrevet noget om sikkerhedssituationen i Nepal, da der (1) er så mange forskellige rygter og opfattelser af situationen afhængig i hvem du er, hvem du sympatiserer med og din frygttærskel, og (2) jeg har ikke selv haft nogen personlig oplevelse, der giver mig indtrykket af at være i et land i konflikt/borgerkrig.

Da BBC i morges i World News havde et indslag omhandlende maoisternes blokade af Kathmandu-dalen, og jeg fik en e-mail fra Guatemala med spørgsmål i samme retning, tænkte jeg dog, at det er tid, til også at give min opfattelse af sikkerhedssituationen i Nepal. Medierne derhjemme er sikkert også begyndt at komme med historier.

For dem af jer der ikke kender baggrunden for konflikten i Nepal, står konflikten mellem den maoistiske oprørsbevægelse og regeringen, og har siden 1996 kostet over 10.000 mennesker livet. Over halvdelen af ofrene er dræbt inden for de sidste to år, og konflikten er nu eskaleret til egentlig borgerkrig. Samtidig er 250.000 mennesker internt fordrevet som følge af konflikten. Der er ca. 23 millioner indbyggere i Nepal.

De seneste begivenheder i Nepal indikerer, at den politiske situation er låst fast: i 2002 Suspenderede kongen parlamentet og sat dermed stop for det spæde demokrati, der siden 1990 har kæmpet for at slå rødder i landet. Konflikten står tilsyneladende mellem tre parter; kongen, de politiske partier og den maoistiske oprørsbevægelse. Regeringen formår ikke at nedkæmpe den maoistiske opstand militært, men er heller ikke villig til at indgå de kompromisser, der er nødvendige for en politisk løsning.

Dagligt rapporteres der om brud på menneskerettighederne både fra maoisternes og regeringstroppernes side. To gange gennem konflikten er fredsforhandlinger brudt sammen, og det er uvist, hvornår det fra kongens side lovede demokratiske valg vil finde sted. Regeringen har afvist FN’s tilbud om mægling, og der er endnu ikke taget konkrete skridt imod at opfylde de mange hensigtserklæringer om at stoppe krænkelser af menneskerettighederne. Omvendt har maoisterne heller ikke bidraget med en løsningsmodel. Udover afpresning og trusler mod civilbefolkningen, har maoisterne besværliggjort udviklingsarbejdet i Nepal, blandt andet ved at true Nepalesiske NGO’ere og stjæle materiel.

Opmærksomheden fra det internationale samfund har været relativt lav på trods af konfliktens eskalering gennem de sidste to år. FN’s Menneskerettighedskommission har dog udtrykt bekymring over de mange brud på menneskerettigheder og forværringen af konflikten. Nepal er i forvejen et af verdens fattigste lande, der gennem mange år har tiltrukket en betydelig række af udenlandske bistandsdonorer. Landets økonomi og udviklingspotentiale er derfor stærkt afhængig af udviklingsbistand. Udviklingssituationen er i øjeblikket underlagt den omfattende konflikt. Dog fortsætter de fleste donorlande uændret deres programmer i landet – herunder Danmark, hvor Danida dog har måttet indstille nogle af deres programmer. Donorerne har hidtil afholdt sig fra at tage del i konflikten, med undtagelse af USA, der har omlagt sin bistand til en massiv støtte til træning og oprustning af regeringshæren. På en donorkonference i maj måned lagde donorerne dog pres på den nepalesiske regering for at opnå resultater i forhold til især menneskerettigheder og demokratisering.

Kathmandu hvor jeg opholder mig, har hidtil været et helle, i den forstand at maoisternes oprør primært har koncentreret sig i de vestlige egne af Nepal, men maoisternes seneste blokade af Kathmandu-dalen, hvor hensigten er et afskærme primært Kathmandu fra omverdenen, er et nyt strategisk træk fra maoisternes side, om end de har gjort noget tilsvarende tidligere. Formålet synes at være at sætte skræk i almindelige Kathmandu borgere og gøre konflikten også nærværende for befolkningen her. BBC talte i deres indslag om hamstring blandt borgerne i Kathmandu, hvilket jeg hverken kan be- eller afkræfte. Da jeg købte ind i et nærliggende supermarked i går onsdag, virkede alt normalt og roligt.

Hidtil er der mange forskellige opfattelser af situationen omkring blokaden af Kathmandu-dalen, der startede i går onsdag, men faktum er at f.eks. bustrafikken til og fra Kathmandu er beskåret kraftigt, og at der overvejes i disse dage om MS ansatte kan rejse ud af Kathmandu i den kommende uge. Det kan bl.a. få indflydelse på om jeg skal til Butwal onsdag i næste uge. Situationen følges nøje af MS, og der er medarbejdere, der har gode og pålidelige kommunikationskanaler, der følger situationen nøje, og kommer med jævnlige nyhedsbulletiner vedr. situationen. Der tages ingen unødvendige risici.

Dertil skal du huske:
1. At hidtil er udlændinge ikke blevet berørt af konflikten. Ingen udlændige er dræbt eller såret. Det er primært kongen/regeringen og deres kontorer, der er mål for maoisternes angreb.
2. MS har kredit hos maoisterne – dvs. maoisterne anerkender MS’ arbejde med de fattigste befolkningsgrupper i Nepal.
3. Der er statistisk set større chance for at komme ud for f.eks. et uheld i trafikken, end at du bliver holdt op af en maoist eller regeringssoldat.

Situationen er spændt, og den følges tæt, men at der stadigvæk er en masse arbejde der kan udføres, uden at konflikten begrænser ens muligheder.

Amigos y amigas hispano hablantes – un saludo afectuoso desde Nepal. Ya cumplo casi un mes aquí en ese país Asiático y aun que un mes es poco tiempo y solamente conozco Katmandú, puedo concluir que realmente es un ambiente bien diferente de lo que he vivido antes. Por ejemplo la dimensión religiosa de la vida ocupa mucho espacio mental y visual de la vida diaria de la gente aquí y las dos religiones grandes del país, el Budismo y el Hinduismo, tiene muchos templos por diferentes partes. Unos ya he visto y puedes ver las fotos aquí en la página.

Ahora la mayoría de mi tiempo dedico a estudios del idioma Nepali – ocho semanas va a ser en total. El idioma Nepali no tiene nada que ver del español – ni las letras. Realmente ciento que empezar de cero lo cual hace el asunto un reto. Con suerte tengo unos profesores que tiene mucha experiencia de enseñar Nepali a Daneses y espero poco a poco avanzar – especialmente cuando estoy entre la gente Nepali hablantes.

Luego de las clases estoy listo para empezar hacer mi trabajo en la radio comunitaria Radio Lumbini que esta unas siete horas de Katmandú en la ciudad Butwal en la provincia Rupendehi. Estoy en Nepal con la ONG danesa MS por un contrato de dos años para trabajar con Radio Lumbini. Si Lumbini suena conocido, tal vez es porque lo has escuchado antes porque es el lugar donde nació Buda. Para los budistas es un lugar sagrado.

Aun que la mayoría de los textos en la página están en danés, la idea también es poner textos en español de vez en cuando para así a tra vez el cyber espacio, para l@s quien tiene interés, informarles sobre la vida por aquí. Las fotos de la página ya tienen su idioma universal. Obviamente la página web solamente suplementan las cartas personales.

Subha kamana – mis mejores deseos
Jacob

Photo from the play “Agni ko Katha” by Aarohan Theater Group

Fredag var vi sædvanen tro på tur i det Katmandu’ske – denne gang til Swayambhunath som er et Buddhistisk tempelområde i den vestlige til af Kathmandu. Det minder umiddelbart en del om Bodhnath; røgelse, starinlys, stupaer, munke og meditationsmusik. Derudover så vi nogle chantende munke – det var en speciel oplevelse.

Dagligdagen er fortsat præget af Nepali sprogundervisning. Det er et højt tempo, og der bliver fyldt godt på os, så jeg går træt i seng. Udover sprogtræning er vi gået i gang med Dewanaagari – det Nepalesiske tegnsæt – også kendt som Sanskrit fra Indien. Der er i alt 360 tegn, men vi skal heldigvis ikke lære dem alle (tror jeg). Det meste af skiltningen herover f.eks. er Dewanaagari – specielt udenfor Kathmandu, så det er næsten et must at have et kendskab til.

Som en modvægt til Nepali og Dewanaagari ser vi om aftenen Rejseholdet. Vi er nu oppe på det 22. afsnit, og med et snit på ca. 3 om dagen, er der ikke langt til at kvoten på 32 afsnit er opbrugt.

Den 25. skal jeg i ca. en måneds tid til Radio Lumbini for at have de første møder med dem og ordne praktiske forhold som f.eks. bolig. Jeg glæder mig meget til at komme udenfor Kathmandu, og se også andre sider af Nepal og dét sted jeg skal bo og arbejde de kommende år. Mere herom senere…

Subha kamana – bedste ønsker
Jacob

“Namaste” på Nepali (med hænderne foldede samlet ud foran næsen) betyder direkte oversat til dansk “jeg hilser Gud i dig”, og anvendes ligesom vi i DK siger “hej” og “farvel”. Man er meget høflige herover. De to første uger er fløjet af sted, og om end jeg kun kender Kathmandu, og mit ordforråd begrænser sig til Namaste og få andre nepalisiske ord, synes jeg allerede nu at kunne konkludere, at det i den grad er anderledes fra hvad jeg ellers har set. Det er ikke kun sproget, men også så mange andre lag i kulturen, at det er svært at sætte ord på. På introduktionskurset bliver vi (to andre nystartede danskere ligesom mig), udover sprogundervisningen, introduceret til Nepalesisk kultur. Ekskursioner i og omkring Kathmandu indgår som en del af introduktionsforløbet, hvilket er et rart afbræk i dagligdagen og undervisningen i Nepali. Det er specielt templer jeg/vi har set (Hinduistiske og Buddhistiske – se billederne), og som fylder meget i kulturen og Nepaleserens hverdag, foruden at være mål for mange turister. Forunderligt at se hvordan de to store religioner umiddelbart kan omgå hinanden så fredeligt.

Kathmandu er på mange måder en charmerende by men, som sagt, også meget anderledes i forhold til DK. Her emmer af mystik; der er røgelse, templer hist og pist, folk malede i hovedet eller med et ”tika” – en lille malet ’prik’ midt på panden, mennesker klædt i flotte og farvestrålende dragter, og… – en kaotisk trafik med fritgående køer. Det er ikke ualmindeligt at se en ko eller stor tyr spærre en vej eller ligge sig midt på den, hvor så trafikken skal bevæge sig udenom uden indgriben af nogen art, eller hvor koen eller tyren kommer vadende imod en på fortovet eller vejen hvor man kommer gående. Helt naturligt.

Jeg er installeret i MS’ (Mellemfolkeligt Samvirke) guest house, som ligger i stueetagen i MS’ kontorer for Nepal. Det er en nyrenoveret bygning (næsten færdig), og her er virkelig gode faciliteter med bibliotek med danske bøger og fagbøger, en hyggelig have med fugle, gode værelser med internet og godt køkken med frokost (god vegetarmad). I mandags startede Nepali-sprogkurset, som meget af min tid er fyldt med for tiden. Om end det ”kun” er fem timer dagligt, er jeg godt udkørt bagefter. Det minder absolut intet om andre sprog jeg kender – end ikke bogstaverne, så man starter virkelig på bar bund. Sådan går de næste uger – i alt skal vi i introduktionsfasen have otte ugers Nepali-sprogkursus, inden jeg kommer ud på radiostationen Radio Lumbini (i byen Manigram tæt på Butwal – vest for Kathmandu) for at påbegynde mit arbejde. Mads havde givet mig Rejseholdet med på dvd, og de sidste aftener har vi haft Rejseholdet-aften, og vi har allerede set de ni første afsnit. De har gjort stor lykke ikke kun hos mig, og var et rart afbræk i forhold til undervisningen og de øvrige indtryk.

Min plan er ikke at udsende rejsebreve, men du kan selv logge dig på her på siden, hvis du vil læse om – og se billeder fra – begivenhedernes gang herover. Siden er naturligvis et supplement til de personlige mails.