Namaste
“Namaste” på Nepali (med hænderne foldede samlet ud foran næsen) betyder direkte oversat til dansk “jeg hilser Gud i dig”, og anvendes ligesom vi i DK siger “hej” og “farvel”. Man er meget høflige herover. De to første uger er fløjet af sted, og om end jeg kun kender Kathmandu, og mit ordforråd begrænser sig til Namaste og få andre nepalisiske ord, synes jeg allerede nu at kunne konkludere, at det i den grad er anderledes fra hvad jeg ellers har set. Det er ikke kun sproget, men også så mange andre lag i kulturen, at det er svært at sætte ord på. På introduktionskurset bliver vi (to andre nystartede danskere ligesom mig), udover sprogundervisningen, introduceret til Nepalesisk kultur. Ekskursioner i og omkring Kathmandu indgår som en del af introduktionsforløbet, hvilket er et rart afbræk i dagligdagen og undervisningen i Nepali. Det er specielt templer jeg/vi har set (Hinduistiske og Buddhistiske – se billederne), og som fylder meget i kulturen og Nepaleserens hverdag, foruden at være mål for mange turister. Forunderligt at se hvordan de to store religioner umiddelbart kan omgå hinanden så fredeligt.
Kathmandu er på mange måder en charmerende by men, som sagt, også meget anderledes i forhold til DK. Her emmer af mystik; der er røgelse, templer hist og pist, folk malede i hovedet eller med et ”tika” – en lille malet ’prik’ midt på panden, mennesker klædt i flotte og farvestrålende dragter, og… – en kaotisk trafik med fritgående køer. Det er ikke ualmindeligt at se en ko eller stor tyr spærre en vej eller ligge sig midt på den, hvor så trafikken skal bevæge sig udenom uden indgriben af nogen art, eller hvor koen eller tyren kommer vadende imod en på fortovet eller vejen hvor man kommer gående. Helt naturligt.
Jeg er installeret i MS’ (Mellemfolkeligt Samvirke) guest house, som ligger i stueetagen i MS’ kontorer for Nepal. Det er en nyrenoveret bygning (næsten færdig), og her er virkelig gode faciliteter med bibliotek med danske bøger og fagbøger, en hyggelig have med fugle, gode værelser med internet og godt køkken med frokost (god vegetarmad). I mandags startede Nepali-sprogkurset, som meget af min tid er fyldt med for tiden. Om end det ”kun” er fem timer dagligt, er jeg godt udkørt bagefter. Det minder absolut intet om andre sprog jeg kender – end ikke bogstaverne, så man starter virkelig på bar bund. Sådan går de næste uger – i alt skal vi i introduktionsfasen have otte ugers Nepali-sprogkursus, inden jeg kommer ud på radiostationen Radio Lumbini (i byen Manigram tæt på Butwal – vest for Kathmandu) for at påbegynde mit arbejde. Mads havde givet mig Rejseholdet med på dvd, og de sidste aftener har vi haft Rejseholdet-aften, og vi har allerede set de ni første afsnit. De har gjort stor lykke ikke kun hos mig, og var et rart afbræk i forhold til undervisningen og de øvrige indtryk.
Min plan er ikke at udsende rejsebreve, men du kan selv logge dig på her på siden, hvis du vil læse om – og se billeder fra – begivenhedernes gang herover. Siden er naturligvis et supplement til de personlige mails.
