jacob's journal

Så skete det. Jeg har set dét, der optager mange i Nepal i disse dage: sneklædte bjerge og en maoist. På denne årstid er der god mulighed for skyfri himmel og passende temperaturer i bjergområderne, hvorfor mange søger dertil – specielt turister. En gruppe kollegaer og mig gjorde ingen undtagelse, og vi drog i weekenden på trekkingtur til Shivapuri nationalpark nord for Kathmandu.Efter en god dags vandring i smukke landskaber ankom vi til det tehus, hvor vi søgte ly for natten. Middagen blev indtaget i tehusets restaurant, og under middagen ankommer to mænd og kigger undersøgende i lokalet. Det var, viser det sig efterfølgende, to maoister der ville kontrollere hvor mange gæster der var, for så senere at opkræve afgifter fra ejeren af stedet. To umiddelbart helt almindelig nepalesere jeg lige så godt kunne have mødt på gaden i Butwal eller Kathmandu. Ingen uniform. Ingen Kalashnikov. Ingen slagord eller truende adfærd. Alligevel havde tehusejeren ingen anden mulighed end, nå vi ikke så det, at aflægge et givent beløb til de to besøgende maoister. Alle har hørt historier om hvad der kan ske, hvis man gør det modsatte.

Mange steder i Nepal må man efterhånden nok konstatere, at der eksisterer to parallele systemer: et kongehusets Nepal med en dertil facade-demokratisk regering og et maoisternes betonkommunisme Nepal, der har overtaget kontrollen af store dele af specielt landområderne. Ingen af de to er specielt gode til at overholde menneskerettighederne. Når maoisterne har kontrollen over et område, skal det forstås sådan, at de eksempelvis opkræver skatter som i den tidligere historie fra tehuset, tvangsindskriver unge til oprørsgrupper, og ved dekreter kan erklære kørselsforbud for et givent område i en given tidsperiode, hvor al privat og offentlig trafik bliver forbudt. Bryder man forbudet, er der risiko for ens transportmiddel bliver sprængt i luften. Mange steder i Nepal synes både politi og militær mere eller mindre at have opgivet kampen mod maoisterne, hvorfor efterhånden mange områder er lovløse. De fleste nepalesere befinder sig et sted midt imellem kongehusets og maoisternes Nepal, hvor han/hun godt kan se, at kongehusets systemideologi fra en anden tidsalder er passé, men hvor maoisternes vision for Nepal ej heller virker tiltrækkende for de fleste. Et frygteligt dilemma der ikke peger på nogen i længden holdbar løsning.

Mødet med maoisterne tog ikke den smukke oplevelse af Nepals bjerglandskaber fra os. Det er Nepal heldigvis fortsat også.

Stemningsfoto fra Shivapuri Nationalpark