jacob's journal

Tågen ligger som et tungt tæppe over Terai (Nepals lavland grænsende mod Indien) disse dage. Kun få solstråler trænger igennem, og location er som filmoptagelserne til en ny Hitchcock-film. I ved; det dunkle lys og kulden der går igennem mav og ben. Og lidt gys er her da også, hvis jeg skal være ærlig.

Folk skutter og dækker sig til med jakker, dyner og tæpper og hvilke klæder der ellers er tilgængelige. Det er som om naturen afspejler, hvad der er i mange menneskers sind disse dage. De fleste har hørt om de seneste bombesprængninger i Kathmandu, hvor Maoisterne tilsyneladende med fuld overlegenhed overmandede flere politistationer. Kathmandu, der ellers for de fleste – de herboende udlændinge inklusiv – hidtil har været den sikre bastion i den snart ti år lange konflikt. Den civiliserede boble med de gode restauranter og indkøbsmulighederne.

Det er den tilsyneladende ikke længere, og Maoisterne har åbenlyst erklæret deres strategi nu er ’hitting the enemy into the head’. De går nu tilsyneladende direkte efter kongen, og uverificeret information siger at Maoisterne har ført større troppebevægelser til området i og omkring Kathmandu. Kun ganske få ved hvad den nærmeste fremtid vil bringe, men alle går rundt og gætter.

Én af de ting der optager sindene disse dage hos mange i Nepal, er det snart forestående kommunalvalg i februar. Fint, vil I sikkert tænke, for det er vel dét, der skal til i et demokrati?! Men ikke alle er enige.

Maoisterne har igen startet med at åbne ild mod kongens militær, og sprængt de første bomber i diverse officielle bygninger efter den fire måneder lange våbenhviles udløb 3. januar. De syv største politiske partier i Nepal, der havde 190 af de 205 sæder i det sidste folkevalgte parlament inden kongen i 2002 igen ophævede parlamentet, har valgt at boykotte valget, idet de ikke anerkender kongehusets legitimitet. De mener, som mange andre humanitære aktivister og analytikere i Nepal, at samtidig med udskrivelsen af kommunalvalget, har kongen på en lang række andre felter undergravet demokratiske principper og basale menneskerettigheder, og samtidig vist sine manglende evner og visioner for at lade forhandlinger og dialog være vejen for på fredelig vis at løse konflikten.

Dette sidst set i hans fuldstændige manglende interesse i at forholde sig til Maoisternes og de syv politiske partiers fælles 12-punkts udkast til hvordan konflikten i Nepal kan løses via bl.a. dialog og forhandling. Han kommenterede ikke engang forslaget, som blev forfattet under våbenhvilen.

Mange ser kongens udskrivelse af kommunalvalget som et røgslør over sine reelle hensigter; at såkaldt ’demokratisk’ legitimere sin position, ved samtidig at stække den folkevalgte opposition og andre folkeretslige og demokratiske kræfter. Se blot mediernes situation i øjeblikket. Den Paris baserede organisation Reporters Sans Frontiers har netop publiceret en rapport, der har listet 567 sager om censur i de Nepalesiske medier. Det er mere en halvdelen af de 1.006 sager, der i alt er rapporteret globalt! Nepal ligger også højt på listen når det gælder fysiske overgreb på journalister, og har tillige to med i drabsstatistikken.

Hvordan kan medier og journalister fremstille, debattere og sammenligne forskellige kommunalpolitikeres synspunkter under sådanne vilkår?

År 2005: et år i Nepal fuld af krudt og kugler, utryghed og fjendskab. Men også et år på oplevelser, menneskevarme, håb og fortrøstning om at Nepal en dag vil være et trygt sted at bo og leve i. Og ikke mindst; et indblik i Nepal’s fantastiske natur- og dyreliv.

Udkig over rismarkerne mod Annapurna beliggende i Himalaya bjergkæden.

Næsehorn fra Chitawan Nationalpark i Terai.