Tale til nationen og manglende sans for proportioner

Kongen toner frem på skærmen. Han har igen en tale til nationen her et år efter han tog magten fra det demokratisk valgte parlament. De fleste nepalesere sidder klistret til skærmen; hvad har deres alfader mon nyt at fortælle? Vil han indlede dialog med Maoisterne og de politiske partier, så der kan komme en fredelig løsning på konflikten? Eller vil de politiske partier og medierne komme på listen over terrorister og dermed lukke de sidste lommer for demokratisk sameksistens?

Han vælger en slags midter-løsning; en pep-talk hvor han opfordrer befolkningen til at støtte op omkring kommunalvalgene 8. februar. Og så siger han noget med at de unge skal have bedre uddannelsesmuligheder, og at jordreformer også er nødvendige i Nepal. Tak skæbne tænker jeg: er dét hvad han kan mane sig op til her måske på falderebet til et Nepal, nogle analytikere vil betegne som ’a failed state’?

Han beretter også om hvordan hæren effektivt har slået Maoist-opstanden ned, og at vejen til demokrati via det kommende kommunalvalg og næste års parlamentsvalg derved er banet. Men det er snarere hans demokratiforståelse – eller røgslør for andre ambitioner, som jeg tidligere har skrevet om. Udenfor kongepaladset ser situationen særdeles anderledes ud end det romantiske biled han maler i Kathmandu. Som nu eksempelvis provinshovedstaden Tansen der i nat og morgentimerne blev holdt af Maoisterne, inden kongens hær igen fik tag i byen.

Lokale journalister beretter om hvordan Maoisterne i nat i et meget velplanlagt angreb holdt militærkasernen optaget fra fire sider, og alt imens indtog amtsgården nogle hundrede meter væk. Fra her medtog de mere end hundrede politibetjente og administrativt personale som gidsler, inklusiv amtsborgmesteren. De blev sidst set vandrende mod vest ind i bjergene med Maoisternes nyerobrede våben og andre beslaglagte ting.

Byen var hele natten oplyst i et lyshav af fluoriderende bomber, og Maoisterne brugte meget sofistikerede våben i deres angreb. Selv politiet stak af. De gjorde stort set hvad der passede dem, og efter kamphandlinger ca. kl. 6 i morges tog de ned på busholdepladsen og sang kampsange og holdt taler for byens skrækslagne borgere. Af de hidtil sparsomme informationer fra Tansen er meldingen ét civilt drab på amtsborgmesterens kok, der opholdt sig i amtsgården. Vi taler om en by, som i en dansk kontekst svarer til noget lignende Viborg!

Sans for proportioner og sammenhænge kan være ét af menneskets største svagheder. Her i Nepal er vi i sandhed vidner til én af slagsen.