At kunne lette trykket

Vi afholdt i dag et seminar for ansatte og medlemmer fra Radio Lumbini's lytterklubber. Formiddagens tema var kaste-diskrimination; et særlig relevant emne i et land som Nepal i disse dage, hvor bl.a. bestemt én kaste, Daliterne, bliver diskrimineret af såkaldte 'højkaster'. Diskrimination er én af hovedårsagerne til den voldelige konflikt vi oplever i Nepal.

Til seminaret havde vi inviteret to Dalit-intellektuelle til at komme og holde et oplæg, hvorefter radioens ansatte og vores medlemmer fra lytterklubberne kunne komme med spørgsmål. Det viste sig at blive én af de mest begivenhedsrige oplevelser, jeg endnu har haft i Nepal. Og den gav mig også til dels svar på nogle af de spørgsmål, der tumler i mit hoved i disse dage: hvorfor oplever vi en så voldelig konflikt i Nepal?

Oplæggene fra de to Daliter var både saglige og nøgterne; det var svært at være uenig. Dér hvor diskrimination opleves mest markant i et land som Nepal, er bl.a. Daliternes manglende adgang til uddannelse, og at de ikke må spise de samme steder på f.eks. restaurenter, da de er såkaldt 'urene'. Derfor kan f.eks. drikkevand ikke hentes det samme sted fra for alle, hvilket er et stort og også praktisk problem mange steder. Også i medierne er der diskrimination; lidt a la det vi kender i Danmark overfor personer af ’anden herkomst’. Det var specielt netop pga. diskrimination i medierne, vi afholdt seminaret.

Den efterfølgende diskussion var livlig og følelsesladet. Fra salen blev der skudt med skarpt til de to Daliter fra specielt højkasterne: "hvorfor kritiserer I højkasterne, når I selv i jeres kaste har diskrimination?", var bl.a. ét af spørgsmålene. Svaret tilbage lød: "hvorfor behandler I udlændinge mere humant end jeres egne landsfæller?" Århundredes systematisk diskrimination gennem religiøse og sociale systemer kom frem til overfladen.

Det var følelsesmæssigt at opleve, og der var et konstant sug i maven som alle kunne føle. Følelserne havde højt spil, og jeg synes vi flere gange vi befandt os i grænseområder, hvor vi skulle passe på. Diskussionen blev dog dygtigt styret af mine kollegaer, så vi igen kom ind på sikker grund.

Den livlige diskussion fik helt sikkert ’lettet trykket’ hos flere af deltagerne, udvidet deres horisont, og også givet et eksempel på hvordan et medie som Radio Lumbini kan skabe rum for at forskellige ytringer og meninger kan brydes og mødes. Også til de meget følelsesladede diskussioner. Og hvor vigtigt det er disse bliver debatteret – også selvom det er svært for de involverede parter. Selvfølgelig med takt og respekt for hinanden.

Vi har mange i Nepal, der ikke har muligheder for at deltage i en debat som den vi havde i dag. Mange går derfor rundt med et 'overtryk'. Den måde disse mennesker får sin (midlertidige) forløsning, er bl.a. via væbnet kamp.