Dette er større end 1990

Nepaleserne venter spændt på kong Gyanendra i morgen fredag holder sin ceremonielle nytårstale - den sidste dag i det nepalesiske år 2062. Årsskiftet, de store demonstrationer overalt i Nepal og forlydender om at alle distriktsledere er blevet kaldt ind til kongepaladset i Kathmandu giver anledning til der bliver vurderet, analyseret og kigget i krystalkugle hos mange nepaleser i disse dage. Vælger kongen at genindsætte det folkevalgte parlament, trækker han sig fra tronen eller vil han sætte endnu hårdere mod hårdt?

Mange vurderer kongen i løbet af det sidste år har isoleret sig selv i et hjørne med kun få muligheder tilbage for at overleve i Nepal. Én af flere spekulationer i omløb disse dage er at han nytårsaften annoncerer, at han genindsætter det folkevalgte parlament. Dette vurderer flere er den eneste mulighed han har for at beholde tronen. Pessimisterne vurderer, kongen igen trækker en streg i sandet, og vil sætte hårdere ind mod de civile demonstrationer og maoistbevægelsen.

Spekulationer er en ting, men at se på menneskemængden under demonstrationerne gør fakta anderledes håndgribelig. Det lyder fra mange, at dét der sker i disse dage er større end 1990-folkeopstanden som førte til demokrati for første gang i Nepals historie. Dengang gik det forholdsvis fredeligt for sig, og opstanden varede blot en dag. Vi er nu på vej ind i anden uge fra at de syv politiske partier satte generalstrejken i værk støttet af maoisterne, og revolutionen ser ud til at tage kraft dag for dag. Aldrig før i historien har så mange folk demonstreret, og de synes ikke at helme førend de har fået deres ønske opfyldt.

En af dem som var med dengang i 1990 da nepaleserne kæmpede imod det upopulære panchayat-system er Rishi Ram Bhusal, som vi forgårs mødte til demonstrationen i Butwal. Han tilhører en gruppe af intellektuelle i Rupandehi distriktet og underviser i nepalesisk litteratur på universitetet. Rishi Ram Bhusal fortæller, at der under folkeopstanden i 1990 ikke var antiroyale slogans. Til sammenligning bliver der under den nuværende opstand råbt slogans imod kongen, og tonen er hårdere. Der råbes slogans som ”Gyane”, hvilket på nepalesisk er en respektløs og nedladende måde at sige Gyanendra (kongens navn) på. Derudover lyder der slogans som ”ragtantra murdabad”, hvilket oversat til dansk betyder ”ned med monarkiet.”

”Gyanendra bliver også kaldt en røver der har udplyndret det nepalesiske folk og en morder,” fortæller Rishi Ram Bhusal, der så absolut ikke skjuler sin begejstring over den udvikling der finder sted i Nepal disse dage. Han sætter dog fingeren på et vigtigt kritisk punkt, der kan skabe problemer: Tilliden til de politiske partier er ikke genetableret. Folk husker stadigvæk sagerne om embedsmisbrug, korruption og nepotisme fra partiernes regeringstid. Men, fortsætter Rishi Ram Bhusal: ”som der siges i nepalesiske folkemunde - de poliske tyveknægte er intet i forhold den røver af en konge, vi har fået.” Underforstået, at politikerne skal nepaleserne nok selv få styr på, idet der kan stilles mistillidsvotum til dem i fald de misrøgter deres embede. Det er sværere med kongen, der ikke skal stå til regnskab for nogen. Han vurderer ikke Nepal endnu er klar til en republik. Dertil har nepaleserne fortsat brug en alfaderlig figur som samlingspunkt, og som kan lede vejen fremad for folket.

I det nepalesiske gadebillede er politiet en fast bestanddel. Overraskende mener Rishi Ram Bhusal, at politiet har ambivalente følelser; splittet mellem loyaliteten til kongepaladset og dét at skulle stille op hver dag som bankekød og nærmest være forsvarsløse overfor maoisterne. Politiet har deres kæppe og antikke våben, hvor maoisterne i sammenligning har mere sofistikeret udstyr. Selvom politiet også er gået hårdhændet til værks under de seneste dages demonstrationer, er det ikke dem der har affyret skuddene ind i folkemængden, vurderer han. Og taler man med dem på tomandshånd, findes der også sympati overfor folkeopstanden og så absolut ingen lyst til at slå på andre nepalesere.

Militæret derimod er ikke overraskende mere loyalt mod kongepaladset og er også bedre udrustet til at bekæmpe maoistopstanden. Relationen har rødder til fordumstider baseret på primært familiemæssige bånd. Her hundreder år efter har dette udviklet sig til et system i systemet udenfor al offentlig indsigt og kontrol. Det er udelukkende militæret, der holder liv i kongepaladset i disse dage, vurderer Rishi Ram Bhusal.

Efter samtalen med Rishi Ram Bhusal og vi igen skal tilbage til Butwal, ringer vi til politiet for at høre om der er problemer med, at vi kører på vejen lidt over udgangsforbudstid. Det er normalt under politiets ressort at give sådanne specielle tilladelser. Overraskende lyder det fra politiet, at det spørgsmål skal stilles til militæret. Vi tænker hvert vores om hvem der egentlig har magten i Nepal.

Artiklen er skrevet af Malene Lærke & Jacob Thorsen