Forår i Nepal
I den sidste uge har jeg været det meste af mit følelsesregister igennem. Angst under maoistangrebet på Butwal, fornemmelser af eufori ved at opleve de mange demonstrationer og taler om revolution, kedsomhed idet Nepal stort set er lukket ned grundet generalstrejken og perioder af udgangsforbud, afmagt ved at læse kongens nytårstale der retorisk er udmærket, men når man oplever styrets håndtering af situationen – vanvittig. For de fleste har kongens ageren siden han enevældigt tog magten februar sidste år vist hans sande jeg. Det har været en sund om end hård læreproces. Dem der har måttet være i tvivl, kan ikke være det længere, idet det nærmest er skåret ud i pap, hvad det vil sige at leve under en tyran.
Jeg glæder mig over at møde flere Nepalesere, der trods de hårde odds alligevel anlægger en realistisk og nøgtern betragtning af situationen, og peger på nogle af de fundamentale ændringer, der er nødvendige for et demokratisk og inkluderende Nepal, der kan rumme alle de indre modsætninger i landet. Heldigvis føles der ikke kun i Nepal i disse dage. Der tænkes også, og det er der klart brug for, hvis vi skal videre.
Kongens pres har skabt et modpres, som er det vi er vidner til i disse dage. Lidt forvirrende måske idet det tager mange former og har mange udtryk. Og tager måske også for nepaleserne (og os andre) nogle nye former. Det er interessant at betragte, hvordan modpresset bliver administreret af de forskellige aktører indblandet: bliver det kanaliseret ind i mere konstruktive og inkluderende processer hvor folk på tværs af sociale skel kan finde sammen i nye konstellationer, i vold som de unge mænds stenkast og hærens/politiets ageren set i flere demonstrationer, eller fuser det blot ud i følelsesladede demonstrationer, hvor der råbes og skriges for at få forløsning for mange at de indestængte følelser, der findes hos de fleste.
I sammenligning med tidligere opstande i Nepal, giver det håb så mange er på gaderne, og at der stort set ikke findes én social gruppering i Nepal, der ikke har været det. Selv politiets koner og ansatte fra ministerierne, er også set på gaden. Det bliver alle dem på gaden, der også vil have medejerskab af det Nepal, der er i sin skabelse i disse dage.
Det er klart bevægelsen på et eller andet tidspunkt skal tage en organisk form, som kan skabe nye strukturer for et demokratisk og inkluderende Nepal. Denne er i sin skabelse, hvor formen endnu er uklar. Det er forår.
