Archive for april 19th, 2006
Den dag alle ikke peger fingre
Det er kommet på mode at hade kongen. Udover de voldsomme udfald i demonstrationerne, ses han i flere landsbyer som en dukke brændt eller hængt. Selv børnene laver minidemonstrationer med ham i galge fulgt af hadesudbrud ligesom de voksne gør det. Han karikeres, spyttes på, bagtales om. Heller ikke medierne strør om sig med superlativer, når han beskrives.
Mange føler, det er rart i disse dage at være en del af noget større, alle kan være enige om. Følge med strømmen i demonstrationerne og blive høj blandt masserne. Pege fingre så man kan glemme sig selv og sin svære situation en stund. Søge forløsning efter års intense kampe i en mere eller mindre skjult og beskidt krig med så mange ubekendte. Få noget af det op til overfladen. Ganske forståeligt.
I virkelighedens Nepal findes der dog mange konger. Mange nepalesere glemmer de selv har en i maven, og de fleste har end ikke fået øje på ham. Dette forhold taler man kun lidt om i Nepal, da det er nemmere at pege fingre, kigge udad og hakke nedad. Ligesom konger gør det.
Den nuværende situation er i virkeligheden ret symptomatisk for Nepal, og ses i alle lag af samfundet. Fra landets embedsførelse til den enkeltes liv.
Lad mig illustrere med et lille eksempel. Udenrigsministeren har netop besøgt Qatar, hvor han har forhandlet sig frem til nye jobs til nepalesere i dette land. Til sammenligning har jeg ikke hørt nogen i Nepal i lange tider tale om, hvordan man her vil skabe arbejde til de mange arbejdsløse, da alle helst vil til udlandet. Outsourcing af arbejdsmarkedspolitik vil nogen måske kalde det men i sandhed ikke en bæredygtig løsning for Nepal selv.
Efter kongen måske får sin røvfuld og én af syndebukkene dermed forsvinder, og demokrati måske (og forhåbentlig) bliver genindført, skal nepaleserne naturligvis gradvis pege fingeren indad. Det vil specielt i starten ikke altid være en rar oplevelse, men ganske nødvendig hvis den enkelte og Nepal som land skal gøre sig uafhængig af guder, konger, stærke mænd, donorer og andre der vil bestemme over deres liv.
