Asymmetriske og uforudsigelige trusler

Informations leder den 4. maj omhandler hvorledes det for Danmark er nyt at være en så hidsig udenrigspolitisk og militær aktør, som vi i de seneste år er blevet. Argumentet bag den stigende danske udenrigspolitiske aggression er at værne imod det forligsparterne i 2004 forsvarsforliget kalder ”asymmetriske og uforudsigelige trusler.”

Hvis asymmetri og uforudsigelighed er rationalet for øget dansk udenrigspolitisk aggression, må den antonyme grundantagelse være, at verden er eller bør være symmetrisk og forudsigelig. En antagelse der bunder i en lineær verdensanskuelse, hvor al information og viden er bevidstgjort, fri og tilgængelig. Alle er vi rationelle aktører, der har al nødvendig information og viden for de valg vi træffer, og vi kan derfor fuldt ud kende konsekvenserne af vores handlinger ind i al fremtid. Ligesom naturvidenskaberne bygger deres forskning på tidligere opdagelser, og undersøger og isolerer dets bestanddele indtil de er fuldt forståede, hvor forhold der ikke er forståede kasseres eller kategoriseres som detaljer eller asymmetriske, eftersom de ikke passer ind i den pågældende videnskabelige disciplins teorier eller specifikke rammer.

Hvor det lineære verdensbillede har givet os materiel velstand og er nødvendigt for den naturvidenskabelige forskning, bliver det uheldigt og i nogen tilfælde farligt blindt at overføre et sådant begrænset verdensbillede til et felt som udenrigspolitik. Verden er rig på kulturer, myter og symboler, der alle implicit og eksplicit bestemmer et menneskes og kulturs erkendelse af verden og regler for korrekt opførsel. Ekstremt komplekse størrelser hvilke, hvis man anlægger et lineært optik, i høj grad kan virke asymmetriske og uforudsigelige. Men blot fordi det er kaotisk og måske derfor antages som en trussel, giver det så legitimitet for at det skal bekæmpes militært?

Forskellige videnskabelige områder er de seneste år i stigende grad begyndt at interessere sig for asymmetri og uforudsigelighed som fænomener, og konkluderer, at disse nødvendigvis ikke altid er af ”det onde”. Kompleksitetsteori kaldes det også, hvor en holistisk og ikke-lineær tilgang erkender verdenen som en helhed, der ikke består af ting eller enkeltdele der kan skilles ad, men hvor alt indgår i levende og dynamiske relationer, der er i konstant forandring. I denne tilsyneladende kaotiske verden findes der orden og sammenhæng, idet selvorganiserende principper holder tingene sammen af attractors, der binder og kontrollerer kaos via for eksempel værdier eller ideologier. Uden disse ville den menneskelige civilisation være uddød for lang tid siden. Levende systemer (re)producerer sig selv, og vil konstant søge ligevægt og foretage de nødvendige ændringer for at bibeholde en given identitet, da den ellers vil uddø.

Selve menneskets forudfattede opfattelse af virkeligheden spiller oftest en større rolle for vores virkelighedsopfattelse, end det vi opfatter, ser og hører. Dette forhold gør paradigmer mange gange bliver selvbekræftende, idet ting bliver gjort på en bestemt måde fordi det antages at være det eneste sandt gældende. Når dette bliver repeteret tilpas mange gange, bliver opfattelsen af rigtighed bekræftet og fastlåst, og bliver kun ændret når det kommer tæt på kaos eller under indflydelse af en endnu stærkere attractor, der bedre kan skabe mening og give sammenhæng.

I krigen i eksempelvis Irak har vi set hvad der sker under en militær intervention påbegyndt udefra, der godt nok har ført landet ud i kaos og derved skabt mulighed for systemskifte, men idet der ikke findes et fælles værdisæt (attractor) for den irakiske befolkning til at opfylde det vakuum der er skabt, kan kaos ikke tæmmes og landet fragmenteres yderligere. Forskellige værdisæt konkurrerer i disse dage om at blive den nye attractor, hvilket ses i de mange kampe der har religiøse undertoner.

I dansk udenrigspolitik skal vi passe på ikke at låse den ukendte omverden fast som ”asymmetrisk og uforudsigelig”. Anlægger vi denne verdensopfattelse og tilretter vores politikker militært aggressivt derefter, bliver denne verdensopfattelse på sigt til virkelighed, men vil ikke nødvendigvis løse de grundlæggende problemstillinger rundt omkring i verden, og kan måske endda gøre ondt værre. Snarere skal vi i stedet promovere fredelige og humane danske værdier; også i såkaldte ”asymmetriske og uforudsigelige” kulturer. Tror vi på eksempelvis demokrati og menneskerettigheder som et universelt gode, vil dette over tid og med sikkerhed som ringe i vandet støt og roligt vinde indpas og i omfang, og i sidste ende overtrumfe mindre attraktive og undertrykkende attractors.

Artiklen er i Information 15. maj.