Fornemmelsen af vand

Specielt på denne årstid hvor monsunen hænger over en, er vand et element i Nepal, der nærmest er allesteds nærværende. I ordets bogstaveligste forstand, men også i overført betydning.

Udover her er fugtigt og klamt, luftfugtigheden kan være ulidelig høj og hovedet tungt, og der er mudder alle vegne og det er svært at holde rent, er der også en vandagtig følelsesmæssig tilstand som florerer. Tidligere har jeg beskrevet, hvorledes jeg opfattede Nepal værende i en uorganisk tilstand og noget nyt i sin skabelse. En kondition hvor alt er flydende, og ikke kan eller vil tage fast form; ligesom om du har noget mellem hænderne, men så snart du får hold på det, smelter det igen som is eller fordamper.

Fatalisme har traditionelt floreret i høj grad i Nepal, og gør mange ikke vil tage ansvar for sine handlinger, eller det der bliver lovet og sagt. Det kan altid nemt og bekvemt skydes over på andre; sendes opad mod kongen som man gjorde det tidligere – eller guderne, eller nedad i systemet mod de lavere kaster eller ansatte – eller skæbnen.

Denne tilstand gør alting meget nemt flyder, og ses eksempelvis i aftaler der nærmest konstant bliver flyttet, ændret, ikke udført eller aflyst – med eller uden forklaring. Ord der forsvinder som i tågen – uden afsender, modtager, mening, substans og indhold. Det hele kan nemt opfattes klamt, og kynikeren i en kan let komme i live i et sådant miljø, hvis man ikke er opmærksom.

Et helt samfund er på denne led bygget op som en stor iglo; glat og hvor levetiden for former der skabes blot har kort levetid, og hvor nye former ikke har gode vækstbetingelser. Der mangler jord, så formerne kan slå rødder og overleve mere end en sæson, glød så det man laver gøres med gejst, oprigtighed og entusiasme, og luft så der er højt til loftet, så idéer ikke stoppes grundet snæversyn og dogmer.