Momentum?
6 11 2006Det er som om momentum er tæt på efter måneders lange og intense forhandlinger mellem de politiske partier og maoisterne. Om end forhandlingerne fortsat kan køre af sporet, er det som konfliktens parter mangler blot de sidste penselstrøg for at kabalen går op, og de aftaler der er indgået bliver eksekveret; herunder de centrale emner som kongepaladsets skæbne og at maoisternes våben kommer under international overvågning.
Kontrollen med maoisternes våben ser der ud til at være opnået enighed om, og der er noget der tyder på det bliver den nye grundlovsgivende forsamling, der kommer til at afgøre kongehusets lod. Andre vurderinger går dog på at dette skal besluttes ved direkte afstemning. Hvor uenigheden før virker til at være nærmest uoverskuelig, virker der nu til at være tæt på enighed.
Alt imens der foregår forhandlinger i Kathmandu, kører de forskellige aktører deres apparat i stilling rundt omkring i distrikterne i Nepal. Maoisterne var hurtigt ude efter deres terroristmærkat blev taget af dem med massemøder, interviews i medier og forskellige kulturelle indslag over hele Nepal. Nogen gange også lidt for meget politibetjent. I sidste uge i Kathmandu sågar med en massiv skraldindsamlingskampagne i ét af de vigtige turistområder, Thamel. Er der nogen der siger maoisterne ikke kender til begrebet branding?
Noget tyder på de politiske partier har taget ved lære af maoisterne populære indslag, og de skal nu også oppe sig, hvis de skal i samme omdrejningshøjde som maoisterne i landsbyerne. I dag havde kommunistpartiet i Rupandehi et større møde vedrørende den netop overståede rishøst, hvor de havde udkommanderet alle deres partimedlemmer og inviteret de lokale bønder. Sådan kan vi i den kommende tid forvente de forskellige partier og maoisterne med forskellige tiltag vil søge at tække vælgernes gunst. Igen skal folk som vi kender det fra andre demokratiske lande være kastebold mellem forskellige politiske interesser. Heldigvis bestemmer folk denne gang selv, hvem det skal være.


Hej Jacob,
Håber du har det godt.
Ville lige gøre opmærksom på at jeg har lagt et link fra min blog til din.
http://www.guhle.typepad.com
Mvh,
Jesp