jacob's journal

Valg!

Skriv en kommentar »

"Her jeg kommer" maoist valgplakat

"Her jeg kommer" maoist valgplakat

Nepal summer i disse dage af det forstående valg på torsdag. To gange tidligere har det været udsat, men denne gang ser det ud til, at ingen kræfter kan stoppe dets gennemførelse – ikke engang kongen. Der er ellers turmult med daglige historier om overgreb og manglende håndhævelse af de retningslinier de politiske partier selv har vedtaget for valget. Specielt maoisternes tæskehold YCL (ungdomsorganisationen) har været udskældte i medierne for ikke at lade de andre politiske partier gennemføre deres kampagner rundt omkring i Nepal.

Netop maoisterne har folk et ambivalent forhold til. Det er dem med tæskeholdene, bøllerne og ’stem på os eller vi laver en revolution’, men det er også dem, mange ser som dem der bringer fornyelse til Nepal. Maoisterne er f.eks. dem som har flest kvinder og repræsentanter fra de marginaliserede grupper som opstillede til valget, og som seriøst virker til at have taget de udsatte befolkningsgruppers dagsorden til sig. Nogen vil kalde dem populister, på mange har deres fornyelses-budskab stor appel, og igen andre er bange for, at får de ikke stemmer nok, laver de igen ballede.

Specielt tre partier ser ud til at være dem, som kommer til at være stemmemagneter på torsdag: UML (kommunistpartiet som snarere er socialister), Kongres Partiet (et venstre/konservativt parti hvor en del af partiet er kongesympatisører) og maoisterne (siger de går ind for flerparti-demokrati, men det skal nok ses før end det kan bekræftes). Hvor maoisterne som sagt står for fornyelsen (og bøllebank), virker hhv. UML og kongrespartiet til at stå for det mere konforme repræsenteret primært at de sædvanlige ældre mænd. Og dem har folk ikke den bedste erfaringer med fra tidligere regeringer, hvor korruption, nepotisme, magtkampe og elitisme snarere udgjorde hverdagen end politiske programmer. For mange vil dét at sætte X’et på torsdag derfor sikkert virke som pest eller kolera, men der er ingen anden vej end den snirklede med de mange bumps.

Written by Jacob Thorsen

6. april 2008 at 10:37

Lagt i Nepal

Læg en kommentar