Overraskelser
Prachanda
Nepaleserne bliver ved med at overraske. Om end stemmetællingen fra valget i torsdags endnu ikke er færdig, tegner der allerede nu sig et klart billede, der giver maoisterne et tydeligt forspring og simpelt flertal til den nyvalgte grundlovsgivende forsamling. Som stemmetællingen ser ud lige nu har maoisterne, sammenlignet med de andre partier tilsammen, mere end dobbelt så mange sæder i parlamentet. En situation de færreste havde regnet med – selv maoisterne. Nepalesere jeg kender, og som normalt er velinformerede og analytiske, er også forbavsede om end godt tilfredse med det mandat maoisterne har fået til at reformere Nepal til et ‘nyt Nepal’, som har været sloganet og målsætningen for de fleste lige siden revolutionen forrige år.
Stemningen på selve valgdagen var også forbavsende rolig og fredfyldt, tager man i betragtning Nepal netop har overstået 12 års borgerkrig, og valget var det første i 18 år. På valgdagen benyttede vi lejligheden til at lufte klapvognen og tage bestik af situationen, da trafik ikke var tilladt. Normalt er trafik med barnevogn i Kathmandu’s gader ellers en usikker affære, så det var om at benytte sig af chancen. Kongepaladset har byens bedste og planeste fortorv, så vi tog en runde om paladset, hvilket tager en times tid. På turen kom vi forbi 4-5 valgsteder, og der var ingen optrin eller ballade, hvilket også har været karakteristisk for de fleste af de ca. 22.000 valgsteder over hele Nepal. Man taler om omvalg er nødvendigt ca. 100 steder, hvilket er forbløffende lavt, tager man igen situationen i betragtning.
Nepaleserne har talt med næsten én tunge, og et stort mandat og ansvar bliver nu lagt på maoisterne. Som tidligere nævnt er det dem der står for fornyelsen i Nepal, men også dem der har tæskeholdene klar til dem, der ikke er enige i deres sag. Maoisterne skal derfor nu bevise, at de hører til i et demokratisk valgt parlament og lægge køllerne på hylden. Derudover er der udfordringen i overgangen fra en meget traditionel og konservativ nation, til et ‘nyt Nepal’ der skal konstrueres på meget kort tid, som så mange hungrer efter. Maoistlederen Prachanda har tidligere nævnt maoisterne, hvis de får magten, kan transformere Nepal til en asiatisk udgave af Schweiz på blot 10 år. Konservative kræfter repræsenteret af kongepaladset og hæren vil næppe acceptere så hurtigere og radikale forandringer, til trods for de ikke har mange sæder i det nye parlament. Det vil de fleste nepalesere sikkert heller ikke, når det kommer til stykket, da det vil kræve for radikale forandringer de færreste vil (ønske at) kunne honorere på nuværende tidspunkt. Det bliver derfor balancegangens svære kunst Maoisterne skal mestre mellem handling bag løfter, og samtidig fornuftigt bringe tradition og den kollektive arv med ind i nutiden.
